Gå til startsiden
Vinterfriluftsliv med overnatning i trækronerne

Lær at slå lejr i vinter Danmark og overnat med din klasse ved Junges plantage, lejrpladsen ved Tåning å eller en anden primitiv lejrplads I jeres eget område. 

I vælger selv, om I vil overnatte i lavu, shelter, tentsile eller endda i hængekøjer i træerne. Vi har både enkelt hængekøjer, topersoners hængekøjer og tentsile, hvor man kan ligge tre personer sammen.

Ungdomsskolens undervisere starter eftermiddagen med en omgang Combat Archery (stikbold med bue og specialpile) i skoven. Herefter vil de undervise jer i vinterfriluftsliv og hjælpe jer med at få lavet en god lejr, inden de tager hjem omkring kl. 17.
I bestemmer selv, om det er klassens lærer eller forældre der overnatter med eleverne.


Dagens program

·         Kl. 13.00: Velkomst

·         Kl. 13.15-14.30: Combat Archery (Stikbold med bue og specialpile) i skoven

·         Kl. 14.30-16.00: Vinterfriluftsliv og opbygning af lejr

·         Kl. 16.00-17.00: Opbygning af spiseområde og bålsted

·         Kl. 08.00-10.00: Ungdomsskolens undervisere hjælper jer med at pakke lejren sammen

Vi har alt det nødvendige udstyr til en god vinterlejr - og endda 10 stk. soveposer og liggeunderlag, hvis der skulle være nogen, der ikke selv har det.


Vi kommer omkring Fælles mål – idræt

Færdigheds- og vidensmål (efter 9. klassetrin)

”Eleven har viden om kvaliteter og kendetegn ved friluftsaktiviteter på land.”

”Eleven kan udvikle og planlægge friluftsaktiviteter på land.”


Tilmelding
Kontakt Niels Carstensen
Mail: niels.carstensen@skanderborg.dk

Tlf. 29319692