Gå til startsiden
SKJULTE BUDSKABER

Beskrivelse

En dag hvor vi dykker ned i kodernes og krypteringens forunderlige verden. 

I historien ser vi bl.a Julius Caesar og George Washington der brugte deres egen kryptering, når der skulle sendes fortrolige beskeder til tropperne. 

Anden Verdenskrig anslås til at være afkortet med 2 år pga. kodebryderne, der knækkede tyskernes Enigma kode, og på den måde kunne være et skridt foran tyskerne.

I dag er kryptering en del af vores hverdag, når vi kommunikerer digitalt. Vi skal selv lave og kunne huske vores egne passwords, for at beskytte vores private data. Disse skal gerne være ret kryptiske for at gøre det svært, at bryde for en hacker.

I løbet af dagen kommer vi omkring følgende områder:


  • Afkode og selv kode med historiske krypteringsmetoder.
  • Optisk afkodning (UV-lys og farvefiltre)
  • Udfordring: Bryd koden til kisten (mini-escaperoom)
  • Kryptering på nettet (http / https)
  • Stærke passwords. Metoder til at lave stærke password som er nemme at huske.

På tværs af fagligheder kommer vi omkring talrækker, variabler, lysets fysiske egenskaber, historiske anvendelser af kryptering og konsekvenser heraf. Forståelse af hvad data er og hvordan og hvorfor den bliver krypteret. 


Ungdomsskolens underviser har al udstyret og står for at afvikle aktiviteten.
Klassens lærer hjælper ved, at han/ hun kender eleverne.


Aktiviteten tilbydes hele skoleåret.

Mødetidspunkt kl. 9.00. Aktiviteten slutter ca. kl. 14.00.

For skolerne i Hørning, Stilling og Skanderborg afvikles aktiviteten ved Skanderborg Ungdomsskole Finlandsvej 5, 8660 Skanderborg.

For skolerne i Virring, Ry, Galten, Skovby, Herskind og Stjær er det også en mulighed at få aktiviteten afviklet på egen skole.


Fagligheder vi kommer omkring: 

Matematik, Historie, Fysik og Teknologiforståelse.


Tilmelding
Kontakt Lars Beck
Mail: lars.beck.johannsen@skanderborg.dk