Gå til startsiden
Kursus for lærere i digital fabrikation

Beskrivelse

Makerspace og FabLab (fabrikations laboratorie) finder i disse år vej ind i på skolerne. Nogle steder fuldt integreret i undervisningen, andre steder som et spændende supplement. I Skanderborg kommune har alle skoler den mulighed, at benytte vores FabLab på finlandsvej 5.

Da det for den gennemsnitlige lærer er helt ukendt territorium, tilbyder vi et dagskursus til dig, der gerne vil i gang med digital fabrikation med henblik på, at du kan benytte stedet som et ekstra læringsrum.


Indhold

Du vil blive introduceret til

Laserskæring

Vinylskæring

3D-print

CAD-software (Inkscape tegneprogram)

Didaktik


Laserskæreren kan udskære en lang række af materialer, og danner rig mulighed for eksperimentering med forskellige materialer og deres egenskaber. Vi skærer fortrinsvis i træ. Men acryl (plexiglas), læder og pap er lige så nemt at skære i. Der kan også graveres i en lang række overflader, herunder sten, glas og metal.

Vinylskæreren udskærer enten tekstilfolie eller klæbefolie. Tekstilfolien kan stryges på tekstiler og endda læder tager fint imod et sådant tryk. Klæbefolie er som et klistermærke, der kan monteres på en glat overflade. f.eks. postkasse, bil, vindue, computer og mobiltelefon.


3D-printer udskriver dit digitale design i plastik. Det er en noget længere proces end laserskæring og vinylskæring. Det tager bare lang tid at printe. Men der er masser af situationer, hvor det giver god mening at benytte dette redskab i undervisningen.

CAD-software (Computer Aided Design) er selve vejen til at skabe noget med maskinerne. Til laserskæring og vinylskæring vil du få vist Inkscape, som er gratis at bruge. Det samme gælder softwaren til 3D-print (Tinkercad).


Vi vil løbende drøfte, hvordan dette kan blive til undervisning for en hel klasse, med både de udfordringer såvel som spændende muligheder, der følger med.


Aktiviteten tilbydes hele skoleåret.

Mødetidspunkt kl. 9.00. Aktiviteten slutter ca. kl. 14.00.

Aktiviteten afvikles på Skanderborg Ungdomsskoles FabLab, Finlandsvej 5, 8660 Skanderborg.


Tilmelding
Kontakt Lars Beck
Mail: lars.beck.johannsen@skanderborg.dk