ungdom-logo2016
Dato:
15 mar
Titel:

Best buddies gi’r en hånd med sproget

Kort Tekst:
Billede:
Best Buddies
Tekst:

Artikel fra Lokalavisen Skanderborg d. 15/3-2017

 

Best buddies gi’r en hånd med sproget

Nyt projekt på HHX i Skanderborg giver 1’gere erfaring med frivilligt arbejde og nydanskere hjælp til at mestre dansk

  

Af Grethe Bo Madsen

 

Det danske sprog er an stor mundfuld for de fleste nydanskere. Det er 17-årige Luan Lu fra Vietnam fuldstændig enig i.

Sammen med seks kammerater fra Skanderborg Ungdomsskole, der alle har det til fælles, at de er nydanskere, deltager han i et nyt projekt sammen med syv elever fra 1.g på Skanderborg HHX.

De unge matches to og to ud fra køn og interesser, og Luan har fået en ny best buddy i 16-årige Alexander Christiansen fra Skanderborg, der både giver ham en hjælpende hånd med det besværlige sprog og samtidig hjælper ham godt på vej til at få nye venner blandt andre unge danskere.

Sammen vil de to nu danne et band sammen med andre musikinteresserede unge for at dele glæden ved musik og bygge bro over sprogbarriererne.

“Jeg har boet i to år i Danmark, og dansk er stadig lidt af en udfordring. Men det betyder ikke så meget, når vi spiller musik. Jeg har spillet guitar i cirka to år,” fortæller Luan.

Alexander har spillet både guitar og klaver i flere år.

  

Fritid med mening

 “Jeg synes, det er et spændende projekt, og jeg kan godt lide at være sprogven for Luan og hjælpe ham med at blive integreret her. Det giver ligesom fritid med mening i,” forklarer han.

“Der er så mange fordomme om ny-danskere. Det her er min måde at bekæmpe dem på. Sprog er en barriere, og det kræver tid at mestre det. Men når først man begynder at kende sproget og bruge det, så lærer man også mere om dansk kultur og bliver bedre til at begå sig. Derfor vil jeg gerne hjælpe Luan med at blive bedre til dansks,” siger Alexander.

Luan og Alexander bruger musiklokalet på Ungdomsskolen som øvelokale. Flere andre har allerede vist interesse for at være med i bandet, både etniske danskere og nydanskere, og de to unge fyre håber, bandet snart en realitet.

 

Erfaring som frivillig

Ideen til projekt sprog buddy stammer fra lærer og studievejleder på HHX, Anne Skaarup.

“Jeg synes, vi manglede et tiltag for de elever, der gerne vil have erfaring med frivilligt arbejde. Det er noget, der vejer tungt hos arbejdgiverne. Navnligt udenlandske virksomheder ser det som et stort plus. Samtidig og det også noget, de unge kan se en god mening i,” fortæller hun.

 

 

Fortjener en chance

Blandt sprogvennerne fra 1.g er også Wazma Akbari fra Ry, der selv er kommet til Danmark som flygtning som 10-årig.

“Jeg kendte hverken til sproget eller kulturen, og jeg kan huske, det var en stor udfordring. Nu kan jeg bruge mine egne erfaringer til at hjælpe andre. Jeg vil gerne gøre en forskel,” fortæller hun.

Samme holdning har Kristine Roed Bloch og Stine Birk Christiansen.

“Generelt er det rigtig svært at komme ind på os danskere, fordi vi ligesom lukker os om os selv. Når du kommer udefra, er det rigtig svært at komme ind på livet af os. Vi synes, de fortjener en chance for at komme ordentlig ind i det danske samfund, og vi vil gerne hjælpe dem med at lære om danske normer og værdier, så de får lettere ved at begå sig her,” fortæller de.

 

Kontaktinformation

Skanderborg Ungdomsskole

Finlandsvej 5, 8660 Skanderborg

Tlf. 87948794

CVR-nummer: 29189633dk-smallpng

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.