ungdom-logo2016
UNGEKLASSE

Ungeklasse

Velkommen til Ungeklassen

Ungeklassen er et undervisningstilbud til sent ankomne uge i alderen 15-18 år, der enten har gået i modtageklasse eller endnu ikke har modtaget undervisning i den danske skole.

Ungeklassen tilbyder dagsundervisning i et inspirerende  unge– og undervisningsmiljø, hvor undervisningen både foregår i basisklasse, på værkstederne og sammen med elever fra UCS10 - når du er parat. 

Det er muligt at gå i ungeklassen maksimalt 2 år og målet er, at eleverne hurtigst muligt kan komme i videre uddannelse eller beskæftigelse.

 

 

Når du er parat

Vi ønsker at styrke og udvikle dit danske sprog, dine matematikkundskaber, dit engelske sprog og meget andet der kræves af et ungt menneske i skolen.

Udover dette, er undervisning og læring også så meget andet. Skole handler også om samarbejde, at dyrke sport og være sund, at have tro på egne evner, at have meninger om det samfund du lever i, at forstå at være god med fingrene er ligeså godt som at være god med hovedet, at få nye venner og meget, meget mere.

 I ungeklassen deltager du i enkeltfag sammen med elever fra UCS10, når dit sprog er udviklet - og du er parat. 

UCS10 tilbyder en lang række af tilbudsfag, hvor dine evner og særligt dine interesser kan komme til udtryk.

Vi vil gøre alt for at du bliver indstillet til afgangsprøven for 9. klasse i dansk, engelsk og matematik - eller alternativt sprogprøve gennem sprogskolen - når du er parat!

Det er din vej til mere uddannelse , at få et arbejde, at udvikle dig - og nå dine mål!

Vi tror på dig...men det er hårdt arbejde

 

 

At lære et nyt sprog kræver en helt særlig indsats. Du har brug for din familie, dine venner og dit netværk, for at kunne skabe det bedsteresultat –og det kræver hårdt arbejde. 

Når skoledagen er slut, har du mulighed for at blive på skolen og lave lektier, studiegrupper, projekter og alt muligt andet, der styrker dig i dit sprog og din læring.

 

Skemaeksempel ses her.

 

Visitation til Ungeklassen foregår gennem Fagsekretariatet Børn og Unge ved Udviklingskonsulent og integrations- og tosprogskoordinator Mogens Sønderby.

Mobil: 23693412

Direkte tlf. 87947149

 

Mail: mogens.sonderby.nielsen@skanderborg.dk

 

Kontaktinformation

Skanderborg Ungdomsskole

Finlandsvej 5, 8660 Skanderborg

Tlf. 87948794

CVR-nummer: 29189633

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.